Om kunstneren

Min baggrund

Gennem en årrække har jeg modtaget undervisning i akrylmaleri hos en dygtig kunstner, der har stimuleret mig til at finde min egen stil.

Jeg er optaget af at bruge mine egne oplevelser og følelser, når jeg skaber et billede. For eksempel har jeg i en længere periode malet organiske former, der minder mig om mit sygeplejerskearbejde med mennesker og deres indre anatomi, fysiologi og livscyklus.

Farverne er kraftfulde for at fremhæve energien og urkræfterne i os mennesker. Samtidig har jeg arbejdet intenst med dybden i hvert element, så man føler sig draget ind i maleriet.

En lang periode har mixed media optaget mig meget. Det har været ret naturligt for mig at bruge forskellige materialer i mine malerier. Det gælder papir, stof og materialer fra naturen dvs. træ, sten, grus, blade osv. De forskellige materialer skaber en nysgerrighed, og man får lyst til at røre ved billederne.

Nu håber jeg, at mine malerier vil falde i din smag – god fornøjelse.

Mange hilsner fra
Vibeke

Vibeke Skov
There are no products